Værkstedstræf ved Kirsten & Karsten Pultz

Igen tak til Kirsten & Karsten for afholdelsen af endnu et vellykket træf.
Denne gang var også vejret med os, hvilket kun gjorde oplevelsen bedre. Med det fremmøde kan det da vist kun blive en årlig tradition.


Vi mødtes kl. 10 og fik rundstykker samt the og kaffe. Herefter blev der sludret og kigget på biler et par timer, efterfulgt af en køretur ud til et par interessante steder. Til sidst var vi så inde på et mexikansk spisested i Randers.

Her er det Remi's motorrum som er samtaleemnet.

Her kommer Karsten så og påpeger at en Volvo P1800 med 140 kofangere absolut ikke er velkommen til hans træf. Jeg fik ham dog overtalt til at lade mig blive.
Bemærk iøvrigt den Volvo 240 som holder i baggrunden, den indeholder en 5.7 liters chevy-motor.

Igen i år havde Karsten ryddet pænt op i værkstedet så vi alle kunne få morgenmad indendørs.

Ialt 9 Volvo 1800 mødte op dette år. 7 af de rigtige og 2 af de "forkerte"

Ja, vejret kunne ikke have været bedre.

Årets køretur gik denne gang op til Flemming Lund's værksted hvor der tilfældigvis holdt en Volvo 1800 med kvast bagende. Ud over den holdte der også tonsevis af Amazoner, så der var nok at kigge på.

Da vi havde kigget nok på Flemmings gamle Amazon'er gik turen ud til et værksted hvor Thomas går og roder med sin P1800. Den skulle næsten være klar til maler og forventes færdig i år.

Efter vi havde set Thomas' Volvo gik turen til Randers centrum hvor vi var heldige at finde en række pladser tæt på spisestedet.

Tilbage er vel kun at sige:
Hvor er det sjovt at komme til træf i sin P1800!, spørg selv en af de seje gutter her.