Status pr. 29/1-2000

Undskyld den lange ventetid på opdateringen, men jeg har været travlt optaget af diverse Volvo-problemer. Det som er sket siden sidst kan bedst beskrives som den ene dårlige overraskelse efter den anden.
Først stoppede mit digitalkamera med at virke, så brændte jeg topstykket af i min "nye" Volvo 240 og som prikken over i'et gemmenhullede maleren P1800 tanken da den blev sandblæst.
Nå, men jeg er omsider ved at komme up to date igen godt hjulpet af Karsten Pultz, som hjalp mig med at lappe tanken og skifte topstykke på min 240. Som en ekstra bonus renoverede han også min gearkasse da han gik og kedede sig lidt.
Kameraet fik jeg dog selv fornøjelsen af at reparere :)
Der er dog også sket andre ting, bilen er blevet svejset og er nu klar til maler. Døre og klapper er blevet monteret og justeret og instrumentbordet er nu helt færdigt.

Som en lille tilføjelse kan jeg da lige nævne at jeg alligevel fik min garage lavet færdig da formanden for Volvo 1800 Klubben forærede mig en port, pænt tak til Carsten Hansen.


Da Karsten renoverede gearkassen fandt han synderen til at den skurede i de første 3 gear. Det viste sig være hovedakslen og et leje som var helt nedslidt. Disse ting blev taget fra en alm. M40 gearkasse fra en Amazon.
Nu er den renoverede gearkasse atter monteret, men jeg bliver nødt til at skrue den af igen. Efter monteringen kom jeg til at læse i Haynes-manualen og opdagede at jeg havde vendt en dims til koblingen forkert.
Endelig tæt!
Igen takket være Karsten som satte liv og lemmer på spil da hen svejsede den. I tilfælde af at du har samme problem kommer har forklaringen på hvordan man overlever svejsningen af en tank:
- Skyl den gentagne gange med vand.
- Vent til nytårsaften og stik en lang lunte ned i tanken.
- Tænd lunten og skynd dig laaangt væk.
- Hvis du stadig har en tank, så er den klar til at blive svejset.
Efter svejsningen kan det være en god ide at give den noget glasfiber ovenpå hvis svejsningen ikke blev 100% tæt.
Bagagerummet blev slebet ned og jeg monterede døre og klapper.
Derefter blev bilen kørt til svejsning som heldigvis ikke bød på nogle overraskelser. Der var kun 26 svejsetimer i bilen og der blev ikke fundet noget rust ud over det jeg selv havde fundet.
Følgende ting er blevet svejset:
- Venstre forskærm foran dør.
- Begge døre, huller til sidespejle.
- Vinduesramme foran.
- Et par huller i bunden.
- En vange.
- Bundpladen i bagagerummet.
- Hul til kofangerbeslag bag.
- Fronklap ved hængsler.
Som det ses satser jeg stadig på at finde den bagerste originale kofanger. Hullerne er ihvertefald lavet.
Det lykkedes at få dørene til at lukke rigtigt godt op og i, men listekanten kunne jeg stadig ikke få til at flugte helt. Forskærmene har i sin tid simpelthen været svejset lidt for højt på. Jeg regner med at kunne "løfte" listen lidt ved monteringen da det det nu kun drejer sig om få millimetre.